Begyndelsen
Opvokset i et system
der aldrig virkede
Jeg voksede op med en far i fængsel og en hverdag de fleste kun kender fra
avisoverskrifter. Der var ingen struktur. Ingen rammer. Bare reaktion og overlevelse.
Det var ikke dramatisk i øjeblikket. Det var bare normalt. Og det er det
farlige ved kaos — det føles normalt når man ikke kender andet.
Jeg tilpassede mig. Jeg blev god til at læse rum, finde muligheder og
navigere et miljø hvor de fleste ville drukne. Problemet var at de evner, der holdt mig i live, også førte mig
direkte mod den væg jeg til sidst ramte.
Nedslaget
7 år bag tremmer.
Og den egentlige dom
Retten gav mig syv år. Men den virkelige dom var den stille erkendelse, alene
i en celle, at alt det jeg havde bygget ikke var noget værd. Ikke fordi det blev taget fra mig. Men fordi det
aldrig havde haft substans.
De første måneder var netop det man forestiller sig. Vrede der ikke har nogen
adresse. Fortrydelse der veksler med selvretfærdiggørelse. Og en grundlæggende følelse af at man er gået i stå
mens verden fortsætter uden en.
Men noget sker når man fjerner alt det ydre. Når telefonen, travlheden,
distraktionerne og rollen man spillede — alt sammen forsvinder. Tilbage er bare den rå version af en selv. Og
det er den version de fleste aldrig møder.
Vendepunktet
Marcus Aurelius
talte til en indsat
Det startede med en bog. Meditations af Marcus Aurelius —
skrevet af en romersk kejser for 1.800 år siden, til sig selv, om at holde hovedet klart under umulige forhold.
Det ramte med en præcision jeg ikke var forberedt på.
"Du
har magt over dit sind — ikke ydre begivenheder. Forstå dette, og du vil finde styrke."
Simpelt. Næsten banalt. Men bag tremmer, hvor alt ydre er fjernet, er det
ikke teori længere. Det er det eneste værktøj du har. Og det virker.
Jeg begyndte at træne. Ikke for spejlet eller for noget mål der kunne postes
online — men fordi den fysiske disciplin var den eneste måde at omsætte filosofien til noget håndgribeligt.
Bodyweight i cellen. Koldt vand. Kontrolleret åndedræt. Journaling hver morgen. Struktur der langsomt erstattede
kaos.
